Her kan du se et udvalg af mine malerier.
I mit arbejde med et værk kombinerer jeg ofte akrylmaling med andre produkter f.eks. oliepasteller, farvekridt, silkepapir eller andre spændende materialer, som giver værkerne liv og dybde.
Hvis du har lyst til at vide mere om min maleproces kan du læse om det her.
Jeg maler både på lærred og papir. Malerierne på papir har enten A4 eller A3 størrelse, og her jeg anvender 300 eller 425 grams syrefrit kvalitetspapir. Alle papirværker sættes i passepartout og bliver indrammet i hvide, sorte eller egetræsrammer. Med rammer måler værkerne henholdsvis 30 x 40 cm eller 40 x 60 cm. Det står angivet ved hvert enkelt maleri i oversigten herunder.
Malerierne på lærred varierer i størrelse, men jeg vælger ofte formatet 80 x 100, 100 x 140 og 80 x 160. Alle lærreder er håndopspændte på ovntørret træ, og alle værker bliver lakeret med UV-beskyttende lak.
I oversigten herunder kan du danne dig et indtryk af mine værker, og få en idé om, hvordan et maleri vil passe ind i dit hjem. Hvis du har mulighed for det, vil jeg anbefale dig at komme ind i KÅNST, og opleve malerierne og farverne i virkeligheden. Du er også altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål til et maleri, som du har set her.
Klik på et billede eller før musen henover, hvis du vil se flere fotos.